aj

Initiativet "Flygtninge I Fare"

Mødet med Pamela

Pamela er en ung kvinde fra Serbien på 27 år, etnisk romani, hun og hendes 7-årige søn indrejste i Danmark foråret 2000. Pamela har to børn. Datteren  en pige på 12 år måtte Pamela efterlade i Serbien.

Det bliver sommeren år 2001. Jeg bliver kontaktet, og aftaler at mødes med Pamela. Nu står jeg altså her overfor hende, hun er anspændt og virker meget nervøs.

Over en kop kaffe  falder hun  til ro. Så meget ro hun nu kan finde. Hun er en stor undskyldning for sin eksistens. Igen og igen spørger hun om jeg vil tro på, at hun ikke lyver og ikke stjæler, det er ikke derfor hun er her, hun har ikke selv bestemt at hun blev født som romani. Jeg fortæller hende at romaer ikke får mig til at tænke på tyverier, men fordomme og myter. 

Lidt efter begynder jeg at spørge om det vi er her for at tale om, hendes baggrund for at rejse til Danmark og søge om asyl. Pamela begynder at fortælle i en pærevælling  om serbiske politibetjente og bomber. Pamela kikker hele tiden på mine tænder og dækker med hånden over sin mund. Som de fleste andre kvinder er hun forfængelig. Hun er pæn og velsoignert, hun er 27 år og mangler flere af sine fortænder. Forsagt kommer det , at politimænd slog hendes tænder ud. På mit spørgsmål om hvad der skete, begynder tårerne at trille, eller rettere de vælter ud,  men stille. Hun sidder grædende og begynder at ryste af kulde der midt i sommersolen. Sætningerne kommer i små brudstykker, hun spørger om jeg forstår. Ja, jeg forstår.

Kort resume af Pamelas baggrund for at søge asyl:

Pamelas asylmotiv er en beretning om etnisk forfølgelse, og en kvindes følelse af skam og skyld efter jævnligt at være blevet voldtaget af serbiske politibetjente. Kort forinden NATO’s angreb  på Serbien blev hendes mand hentet af militærpolitiet og sendt til Kosovo. Hun ved ikke, hvad der er sket med ham, men han er forsvundet. Meddelelsen om mandens forsvinden fik Pamela, da politiet indkaldte hende til forhør. Pamela kunne ikke fortælle politiet noget, og siden begyndte betjente at terrorisere hende og børnene i deres hjem.

Sommeren 2000 fik Pamela og hendes søn visum til at besøge hendes søstre bosat i Danmark. Den 12-årige datter fik ikke visum. Pamela har forklaret, at hun selv endelig så  en chance for at komme ud af sit helvede, og derfor  valgte at rejse til Danmark, selvom datteren ikke kunne komme med.  Videre,  at når først hun var her og kunne forklare at hun var udsat for alvorlige forfølgelser fra det serbiske politi, håbede hun på at kunne få hjælp af Danmark og få sin datter op til sig. Pamela oplyser, at hun ikke på forhånd havde fortalt sine slægtninge i Danmark om sine problemer i Serbien.  Hun ville vente til hun var her. Knapt 3 uger efter sin indrejse henvendte Pamela sig hos politiet i Sandholm og anmodede om asyl.

Hos politiet:

I politiets rapport er redegjort for Pamelas og hendes søns indrejse, og at hun oplyser at  hun søger asyl grundet forfølgelse.

Hos Udlændingestyrelsen:

Pamela udfylder et asylansøgningsskema, her oplyser hun op til flere gange at hun blev truet og overfaldet i sit hjem af serbisk politi, og at hun er meget bange for deres maltraktering og overfald. Til venstre i nedenstående er gengivet den oversættelse som blev foretaget af udlændingestyrelsens tolk og lagt til grund for afgørelsen. Oversættelsen til højre er en rigtig oversættelse. Den nye oversættelse er først blevet foretaget efter at Pamela havde fået afslag både i Udlændingestyrelsen og i  Flygtningenævnet. Flygtningenævnet nægtede at erkende afvigelserne.

Efterfølgende Interview i Udlændingestyrelsen:

Efter at asylansøgningsskemaet var blevet oversat indkaldtes Pamela til interview i udlændingestyrelsen.  En Asylansøger får inden interviewets start besked på at afgive nøjagtige oplysninger om sit asylmotiv. På denne baggrund tages i den senere sagsbehandling udgangspunkt i at de nøjagtige oplysninger fremgår af resumeet.  Der tages ikke højde for:

• Tolken der oversatte under interviewet  havde vanskeligheder med at tale serbokroatisk, havde besvær med at oversætte såvel som at forstå. Dette fremgår ikke af resumeet..

·     Pamela beretter videre han råbte ad mig, ”Du har kun været udsat for verbal chikane – har du forstået ”. Hun viser hvordan hun sad, og forklarer senere jeg havde kun en tanke, ”hvordan kan jeg få det her overstået og komme væk.”  Hun følte sig altså truet af den, som hun skulle sidde og betro sig til. Dette fremgår heller ikke af interviewet.

• Det var en mandlig tolk og et kvindeligt voldtægtsoffer, en uhensigtsmæssig konstellation da reaktionen på voldtægt hos ofret oftest medfører følelsen af skam og skyld.

Resumeet kom til at se således ud: (Uddrag).

"De kom kl. 3 eller 4 om natten, bankede kraftigt på døren, lyste med deres lygter over det hele. Kom ind i huset, sønnen fik hjerteanfald, det var som om han skulle kvæles. Ans. (forkortelse for ansøger) Vidste ikke om hun skulle tage sig af barnet eller tale med dem, men de begyndte at chikanere hende, sagde at hun var sigøjner og ligesom de andre sigøjnere ikke ville forsvare landet mod albanerne. De ransagede huset og søgte efter manden. Til sidst spurgte de igen efter manden og sagde til hende at hun skulle anmelde manden, når han kom hjem, ellers ville de mobilisere hende".…

  "Sønnen blev blå i ansigtet men kom til hægterne igen. Ans har i DK fået at vide, at hans hjerte arbejder uregelmæssigt og at han ikke må udsættes for stress."

  "I løbet af de næste 14 dage kom de et par gange hvor de afhørte hende om hvor manden var henne, men hun vidste ikke noget om det. De chikanerede hende. Det samme skete som første gang."

  Ans. Blev boende i huset indtil udrejsen. Forespurgt om der var flere problemer med militærpolitiet efter den periode, svarede ans at militærpolitiet kom igen en gang om måneden indtil udrejsen juni 2000. De blev ved med at spørge efter manden. Ingen overgreb på ans, men verbal chikane”….

Udlændingestyrelsens afsluttende bemærkning:

-

Udlændingestyrelsens afgørelse:

Udlændingestyrelsen indstillede efter interviewet til at ansøgningen blev behandlet som ”Åbenbart Grundløs”, hvilket vil sige et afslag som ikke kunne appelleres til Flygtningenævnet. Som kommentarer til indstillingen har Udlændingestyrelsen anført:

”Styrelsen har lagt vægt på, at ans ikke har været medlem af politiske partier, organisationer, foreninger eller lign, eller har foretaget politiske aktiviteter.

  SVA (forkortelse for så vidt angår) det forhold, at ans er blevet opsøgt på bopælen af militærpolitiet, og herunder chikaneret verbalt pga etnisk tilhørsforhold, gentagne gange i løbet af et år pga hendes mands militære forhold, finder styrelsen ikke, at dette er asylbegrundende. Styrelsen har lagt vægt på, at myndighederne har handlet i overensstemmelse med deres beføjelser ved at opsøge bopælen for at  søge efter ans’s (ansøgers) mand og at forholdet ikke kan karakteriseres som individuel og konkret forfølgelse af ans. Derudover har styrelsen lagt vægt på, at chikanen ikke er af et sådant omfang og karakter, at det kan begrunde asyl efter udlændingelovens §7.

Styrelsen har endelig lagt vægt på, at ans er udrejst legalt, legitimeret ved eget, ægte pas.”    

Hos Advokaten:

Pamela havde ved samtalen i Dansk Flygtningehjælp underskrevet en formular, hvoraf fremgik at fik hun afslag på asyl ønskede hun at søge opholdstilladelse af Humanitære årsager.

Den formular havde advokaten fået tilsendt med akterne fra Udlændingestyrelsen. Efter afslaget på asyl lovede Pamelas advokat hende at indgive en ansøgning. Flygtningenævnets afslag var i februar, advokaten havde her efter 10 dages frist til at ansøge. Formularen lå ligeledes hos udlændingestyrelsen.

I juni måned ventede Pamela stadig på svar. I ventetiden blev hun stadig mere og mere bange, og henvendte sig derfor til andre foreninger om hjælp. Vi indhentede aktkopier fra advokaten. Formularen om at der skulle ansøges om humanitært ophold var med i akterne , men der var ingen ansøgning. Vi formodede at det er en fejl, idet der var tale om mange aktkopier, og kopimaskiner nogle gange kan hoppe en enkelt over.

I første omgang fik vi foretaget en kontroloversættelse af asylansøgningsskemaet. Den nye oversættelse blev sendt til advokaten  sammen med en anmodning  om at få tilsendt ansøgningen til Indenrigsministeriet om humanitær opholdstilladelse. Der kom ingen reaktion.

Imens vi ventede kontaktede vi også den sundhedsplejerske i Røde Kors, som i sin tid havde talt med Pamela. Det var så heldigt, at sundhedsplejersken ud af de mange der kommer igennem centret kunne huske Pamela som en af dem. Sundhedsplejersken kunne huske Pamelas, fordi Pamela havde virket så ekstremt skamfuld og traumatiseret, da hun endelig havde fået skabt en fortrolig kontakt, var samtalen blevet afbrudt af at Pamelas søn kom ind i rummet. Sundhedsplejersken havde derfor ikke udfra denne samtale kunnet fastslå om det drejede sig om en, to eller flere voldtægter, men voldtægter. En læge havde også været til stede og havde besluttet at henvise Pamela til psykiatrisk udredning. Det korte henvisningsnotat som Flygtningenævnet havde behandlet som en lægeerklæring med fyldestgørende oplysninger om samtaleforløbet, og hermed vurderet at Pamela var kommet med divergerende oplysninger.

Sundhedsplejersken konfererede efter vores samtale med den læge, som havde været til stede og skrevet henvisningsnotatet. Han valgte at  fremsende en skriftlig forklaring til Flygtningenævnet om omstændighederne ved samtaleforløbet. Lægen forklarede endvidere at så vidt han huskede havde hun ikke nævnt et bestemt antal voldtægter. 

Disse nye oplysninger sendte vi også videre til advokaten, der kom fortsat ingen reaktion. Vi rykkede igen for en kopi af ansøgningen om humanitær opholdstilladelse. Advokaten svarede simpelthen ikke.

Arrestationen af en asylansøger:

I midten af august kom så en meget ubehagelig overraskelse. En anden af advokatens klienter, også en asylansøger blev pludselig arresteret imens hun afventede svar på en ansøgning om humanitær opholdstilladelse. Det var en ansøgning om genoptagelse, Kvinden havde tidligere fået afslag både på asyl og opholdstilladelse, men var psykisk så dårlig så udsendelse blev udsat. Kvinden  henvendte  sig så til advokaten, der havde lovet hende at sende en fornyet ansøgning. Først ved arrestationen fandt kvinden ud af, at ansøgningen var aldrig blevet sendt. Kvinden var nu fængslet og det var besluttet at hun skulle tvangsudsendes om få dage. Advokaten kunne hverken kvinden eller andre få kontakt til.

Samme  aften faxede jeg til advokaten med en forespørgsel om hvad hun havde foretaget sig i Pamelas sag, og anmodede hende nu om omgående at sende en kopi af ansøgningen for Pamela.

Dagen efter ringede advokaten op. Hun udtalte sig forurettet over faxen, men lovede at sende kopi af ansøgningen.

Der gik 2 dage og der kom stadig ingen kopi.

Hos Indenrigsministeriet:

Den næste anmodning om kopi blev  til Indenrigsministeriet. Ministeriet kunne telefonisk meddele, at de ikke kunne udlevere kopi af en ansøgning som de aldrig havde modtaget. På en forklaring om situationen, at Pamela var uforskyldt,  var ministeriet umiddelbart ikke indstillet på at udsætte hendes udrejsefrist. Man ville dog gerne behandle en ansøgning om humanitær opholdstilladelse, men det ville jo ikke hjælpe så meget, hvis Pamela under sagens behandling blev sendt ud. 

Vi skrev til Indenrigsministeriet og spurgte, at hvis ikke en ansøger skal kunne stole på sin advokat, hvem skal vedkommende så kunne stole på? En asylansøger forstår jo af gode grunde ikke dansk, og advokaten er der jo netop for at skulle varetage ansøgerens interesser. Vi medsendte den formular som Pamela i sin tid havde underskrevet, og kunne hermed dokumentere, at Pamela havde været i god tro.

Indenrigsministeriet gav efterfølgende 7 dages udsættelse til at fremskaffe de fornødne lægeerklæringer og indsende en begrundet ansøgning.

Hos Justitsministeren:

Vi sendte en klage til daværende Justitsminister Frank Jensen. 7 dage var ikke en rimelig frist til at finde en ny advokat, der skulle indhente akter og sætte sig ind i sagen førend han/hun kunne indsende en ansøgning.

Justitsministeriet meddelte at man ikke kunne blande sig i sagen, da sager om opholdstilladelse  hører under Indenrigsministeriet. Da vi svarede tilbage, at det var en klage over Indenrigsministeriets forvaltning, fik vi et nyt svar om at justitsministeren lovmæssigt ikke kunne blande sig i et andet ministeriums forvaltning.

Tilbage hos Flygtningenævnet:

Den nye oversættelse af asylansøgningsskemaet og de nye oplysninger fra lægen om det notat som man i nævnet havde fejlvurderet blev  sendt  til flygtningenævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Flygtningenævnet afslog, og begrundede afslaget med at de nye oplysninger ikke divergerede i en sådan grad, at det kunne give anledning til en ændret vurdering.

Striden kom til at stå om ordet ”maltrakteren”. Ordet kan oversættes til chikane,  problemet var at man havde søgt at opnå betydningen ”verbal chikane”. Ud fra de samlede oplysninger i asylansøgningsskemaet kan man ikke konkludere at Pamela omtalte verbal chikane. Derfor holdt vi fast i betydningen maltrakteren, da det bedst dækkede det Pamela hævder at have været udsat for, nemlig serbiske betjentes voldtægter.

Vi bad Flygtningenævnet om at uddybe deres afslag, og fik nu dette svar:

”Det bemærkes, at efter udlændingelovens §40 stk 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan meddeles. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens §7 må sandsynliggøre sit asylgrundlag. Ansøgere vejledes herom inden asylskemaet udfyldes, ligesom de vejledes om vigtigheden af, at alle oplysninger meddeles og oplyses i asylansøgningsskemaet. Ansøgere oplyses endvidere om, at såfremt der senere fremkommer nye eller ændrede oplysninger, risikerer de, at der ikke vil blive taget hensyn til disse oplysninger ved sagens afgørelse. ”  

Hvad svaret reelt betyder:

Afsnittet: "ligesom de vejledes om vigtigheden af, at alle oplysninger meddeles og oplyses i asylansøgningsskemaet.  Ansøgere oplyses endvidere om, at såfremt der senere fremkommer nye eller ændrede oplysninger, risikerer de, at der ikke vil blive taget hensyn til disse oplysninger ved sagens afgørelse. ”  

Udfyldelse af Asylansøgningsskemaet er et af de første led i hele ansøgningsproceduren. Hvis asylansøgeren ikke må tilføje vigtige oplysninger efter at ansøgningsskemaet vil det reelt sige, at hele den  efterfølgende mundtlige procedure er spil for galleriet. Der er ingen grund til at hive en asylansøger til interview, samtale i flygtningehjælpen, og for  nævnet, når man forlanger alle oplysninger skulle have være fremsat i asylansøgningsskemaet.

Der kan nemlig være mange gode grunde til at alle oplysninger ikke kommer frem i skemaet. Det kan være så simpelt som at nogle har svært ved at formulere sig skriftligt. Ligesom det kan være svært at huske hver en detalje, imens man skriver. Frygt er en tredje god grund. I Pamelas situation var det skamfølelse, en situation som mange kvindelige asylansøgere kan nikke genkendende til, og også kvindernes advokater.

Som det andet forudsætter Flygtningenævnets begrundelse for afslag på genoptagelse, at Pamela selv skulle have været i stand til at kontrollere oversættelsen af asylansøgningsskemaet. Det ville sige at hun som nyindrejst skulle have behersket dansk, og skulle kunne Kontrollere den tolk, der stilles til rådighed. Men hvorfor er der så en tolk?

- Som det tredje skulle hun have formået at bede om aktindsigt i sine journaler hos lægen, og ligeledes have en fornemmelse af hvordan Flygtningenævnet ville tolke et henvisningsnotat. 

  Vi bad Flygtningenævnet om endnu en uddybning.

  Som svar fik vi en henvisning til det tidligere afslag.

Afslag fra Indenrigsministeriet:

Det lykkedes faktisk Pamela indenfor en uge, at finde en ny advokat. Den nye advokat fik forlænget frist til indhentning af akter, men overholdt ikke fristen.

umiddelbart efter tidsfristens udløb meddelte Indenrigsministeriet til advokaten, at de vægtede  hurtige afgørelse, og da han ikke havde overholdt fristen havde behandlet ansøgningen på baggrund af de oplysninger som de havde i sagen. Afgørelsen var et afslag.

Pamelas Sammenbrud:

Inden afslaget nåede videre til Pamela var hun imidlertid blevet tvangsindlagt i forbindelse med et alvorligt selvmordsforsøg. På hospitalet kunne man endvidere konstatere at hun nu led af en paranoid psykose. I uger lå hun på en lukket afdeling og så politi og slanger komme ud af vægge og lofter og lure bag gardinerne. Ikke nok med det, hun følte dem overalt på hendes hud.

Sagen genoptages i Indenrigsministeriet:

Sagen blev på baggrund af de nye oplysninger om Pamelas tilstand efterfølgende genoptaget i Indenrigsministerier. Ministeriet fik fremsendt lægeerklæringer, der bekræftede oplysningerne.

Der gik tid, Indenrigsministeriet vægtede ikke længere en hurtig afgørelse havde ved fremsendelse af det tidligere afslag understreget at de vægtede en hurtig afgørelse I stedet for at træffe afgørelse, anmode Indenrigsministeriet om nye lægeerklæringer.  Efterhånden nåede vi op på 10 lægeerklæringer, der alle entydigt konkluderede, at Pamelas traumer var  så alvorlige at de måtte betragte som kroniske.  I den sidste erklæring vurderer psykiateren endvidere, at Pamela  først vil kunne profitere af behandling, når de basale vilkår er i orden.  Ligeledes at Pamela stadig er i risiko for at begå  selvmord, holder sig oppe i håbet om at hendes børn kan få en fremtid.

Pamela blev kort tid efter indlagt igen.

Hos UNHCR:

Lidt trætte henvendte vi os nu til formanden for UNHCR, og forklarede sagen. Han viste os videre til UNHCR i Stockholm, og meddelte at vi gerne måtte henvise til ham. Fra Stockholm fik vi tilsendt artiklerne om UNHCR’s retningslinier om særlige hensyn til truede kvinder og etniske minoriteter.

Hos Ombudsmanden:

Med tiden og anstrengelserne var flere mennesker blevet involveret i Pamela og hendes vanskeligheder. Fra at være nogle få personer var vi  blevet en større støttekreds til Pamela. Vi klagede nu til Ombudsmanden over sagsforløbet.

Ombudsmanden bad Indenrigsministeriet om en forklaring.

Regeringsskifte og ny Minister for flygtninge:

I et par  andre sager havde vi haft rettet henvendelse til den tidligere indenrigsminister Karen Jespersen., det havde været som at rende panden imod en mur. Derfor havde vi ikke rettet henvendelse til hende i denne sag.  Der kom Folketingsvalg og en ny minister. Vi valgte at lade ham starte fra et rent blad, og sende en ansøgning.

I februar meddelte Bertel Haarder Pamela opholdstilladelse.

Opholdstilladelsen blev som normalt givet for ½ år, hvor efter den skulle søges forlænget. Fristen udløb i august, Pamela søgte i juli. Der er igen fremsendt adskillige lægeerklæringer, vi er i midten af december, Pamela har stadig ikke fået svar.

Sagens Efterspil og systemets sammenspisthed:

Tolke:

Det er politiets tolke som udlændingestyrelsen anvender. Undervejs i sagsforløbet klagede vi til politiet over at de anvendte tolke havde haft manglende sprogfærdigheder, og ligeledes at den ene havde optrådt groft overfor Pamela.

Politiet afviste klagen under henvisning til at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet fandt at tolkene havde udført deres opgaver upåklageligt. Politiets afvisning ankede vi til justitsministeriet. Justitsministeriet afviste anken under henvisning til at de var enige i Rigspolitiets svar. 

Advokatsamfundet:

Vi sendte også en klage til advokatsamfundet over den advokat som havde fortiet at hun ikke havde indsendt ansøgning til Indenrigsministeriet. Advokaten fik af advokatsamfundet mange og lange svarfrister. I samme periode forsøgte advokaten at lægge pres på Pamela for at få hende til at trække klagen tilbage. Dette var advokatsamfundet orienteret om. 

Pamela var på et tidspunkt i syv sind, men valgte efter samråd med endnu en advokat ikke at trække klagen tilbage. Advokaten måtte svare. 

Advokatsamfundet og advokatnævnets formand afviste herefter vores klage som "Åbenbart Grundløs", man fandt ikke at den pågældende advokat havde optrådt uetisk overfor sine to klienter - kvinden som blev tvangsudsendt og Pamela.

Advokatsamfundet er advokater, som sidder og behandler klager over advokater. 

Advokatnævnet består af 18 medlemmer: 6 advokater, 6 repræsentanter fra justitsministeriet og  6 repræsentanter fra forskellige forbrugerråd og nævn.  I advokatnævnets afgørelser vil advokater og justitsministeriets repræsentanter tilsammen dermed altid udgøre et flertal.

Vi vurderede på denne baggrund, at vi under ingen omstændigheder kunne opnå en uvildig vurdering, og valgte ikke at gøre mere ved klagen.

  Pamelas datter i Serbien:

Endnu et problem skulle også   løses. Da Pamela fik opholdstilladelse befandt hendes  nu 14-årige datter befandt sig  stadig i Serbien, og skulle familiesammenføres med sin mor. Anden runde af kampen for Pamela og hendes børn startede. 

Du kan Læse om kampen for Edina her.

Til tops